Pension Klausnerhof
Hotel beskrivelse
Velkommen til Pension Klausnerhof
Beliggende midt i Westendorf i Tyrol regionen inviterer Thinggaard til et behageligt ophold i traditionel østrigsk atmosfære. Vores morgenmadspension Klausnerhof ligger centralt i byen og i har derfor gåafstand til det hele under jeres ophold. En kort gåtur vil føre jer til byens hyggelige lokale restauranter, supermarkeder, skiudlejning og andre spændende butikker. Den store gondol Alpenrosebahn nås inden for 3-5 minutters gang, så i kan let blive de første på bjerget om morgenen. Hvis i trænger til at hvile benene kan i altid benytte den gratis shuttlebus, som har stoppested tæt på huset. Lifter og piste nås også ganske hurtigt og med de rette sneforhold er det muligt at stå på ski næsten helt til døren.
Hele vinteren har et dansk værtspar bosat sig i den dejlige by for at drive vores pension Klausnerhof. De sørger for god stemning og alt det praktiske, således at jeres opholde bliver behageligt. De er altid behjælpelige, klar på hyggesnak eller dele ud af gode råd til byen og skiområdet. På vores autentiske pension vil i opleve en skiferie med værtskab i absolut særklasse. Vi glæder os til at byde jer velkommen på Klausnerhof.
Morgenmad
Efter en god nats søvn, serveres der en solid morgenbuffet på Klausnerhof. En god dag starter gerne med en god morgenmad. Derfor sørger vores værtspar for en velsmagende buffet i morgenrestauranten til jer hver dag.
Det er muligt at tilkøbe aftensmad. Se venligst nedenfor for yderligere information.
Det er muligt at tilkøbe morgenmad på ankomstdagen for 100 kr. pr person
Faciliteter
Klausnerhof har en dejlige fællesstue hvor det er muligt slappe af foran den grøn-klinkede kamin, spille spil, lave puslespil eller dele skidagens oplevelser med hinanden eller huset andre gæster. For store familier og grupper er det oplagt at samles her efter en god dag på ski. På Klausnerhof er i ikke blot gæster, i har nemlig også fri adgang til køleskab, kaffemaksine og mikroovn ved køkkenet.
Der er gratis WiFi på alle fællesområder og skirum til udstyret.
Parkering
Privat parkering er muligt på stedet. Grundet begrænset parkeringsplads bedes i oplyse om det antal køretøjer i medbringer.
Aftensmad
Vi tilbyder fleksible middagsmuligheder til alle vores gæster på vores nabohotel Mesnerwirt, som ligger blot 4 minutter herfra. I kan vælge at tilkøbe aftensmad på under hele jeres ophold eller halvdelen. Her vil i få serveret en smagfuld 3-retters menu. Bemærk venligst tillæg på 120 kr. for Juleaften og 350kr. for Nytårsaften.
Priser for tilkøb af aftensmad:
Voksen:
7 dage – 1.750 kr.
6 dage – 1.500 kr.
4 dage – 1.200 kr.
3 dage – 900 kr.
Børn (u. 13 år):
7 dage – 1.050 kr.
6 dage – 800 kr.
4 dage – 650 kr.
3 dage – 500 kr.
Værelser
Værelser
Værelserne på Klausnerhof er hyggelige, simple og har alle eget badeværelse med toilet. Til nogle af værelserne er der en lille balkon. I alt er der plads til 24 gæster og huset er ideelt til større grupper.
Dobbeltværelse
– Med dobbeltseng.
Tripleværelse
– Med dobbeltseng + enkelt seng.
Firepersonersværelse
– Med dobbeltseng + to enkelt senge.
Fakta
Fakta om Klausnerhof
Liftkort | Inkluderet |
Pension | Morgenmad |
Håndklæder | Ja |
Linned | Ja |
Rengøring | Ja |
Parkering | Ja |
Faciliteter
Lounge | Ja |
Bar | Nej |
Skirum | Ja |
WiFi | Ja |
Wellness | Nej |
Pool | Nej |
Afstande
Til pist | 250 m |
Til lift | 250 m |
Centrum | 200 m |
Skibus | 100 m |
Indkøb | 300 km |
Sportsudstyr | 300km |
Beliggenhed
Pension Klausnerhof