Spring til indhold
Thinggaard Skirejser

Rejseinformation

Ankomst til rejsemålet

Ankomstdag

Hotellet/lejlighederne vil stå til rådighed fra kl. 16.00/17.00. Disse tider kan variere fra destination til destination. Det anbefales derfor at pakke skitøjet øverst i kufferten således at dagen kan udnyttes til skiløb, hvis man har liftkort til denne dag. Normalt vil receptionen og/eller guiderne ved ankomst kunne anvise et bagageopbevarings- og omklædningssted.

På enkelte destinationer kan dette koste et mindre gebyr. Bemærk at bagageopbevaringen er på eget ansvar og at bagageopbevaringen i enkelte uger kan være udendørs. Afstanden mellem bus, bagagested og lejlighed kan variere, hvorfor må du beregne at skulle bære din bagage op til 1000 m. På flere destinationer vil der være lokale busser, man kan benytte gratis. Vi bestræber os selvfølgelig på at minimere disse afstande mest muligt.

Allergier

Hvis du har madallergier, skal du kontakte Thinggaard Rejser på mail eller telefon senest tre uger inden afrejse og fortælle hvad du ikke kan tåle. Vi kontakter hotellet/pensionatet og giver informationen videre. Vær opmærksom på, at udbuddet ofte er begrænset i Alperne.

Bagage

Du har selv ansvaret for bagagen under hele turen. Har du ikke en indboforsikring som dækker bagage, anbefaler vi at tegne en rejseforsikring, der også dækker bagage. Der er desværre begrænset bagageplads ved busrejser, hvorfor hver rejsedeltager maksimalt må medbringe 25 kg. bagage bestående af: én kuffert el. taske, ét par ski el. ét snowboard og tilhørende ski/snowboardstøvler. Bemærk, at der må ikke pakkes tøj o. lign. i skiposer, boardbags og støvletasker. Derudover må et styk mindre håndbagage medbringes. HUSK, at du selv skal bære bagagen ved ankomst og afrejse. Bemærk at chaufføren kan afvise bagage, der afviger fra ovenstående. Ski eller snowboard kan medbringes mod et skitransportstillæg.

Guideservice

På de fleste af Thinggaards destinationer vil vi tilbyde guideservice. Guider har fast træffetid på afterski hver eftermiddag. Her kan du få hjælp, tips, informationer og tilmelde dig diverse arrangementer. På ankomstdagen hjælper guiden med liftkort, skileje, indkvartering m.m. På nogle destinationer vil der blive afholdt et informationsmøde umiddelbart efter ankomst. På de af vores destinationer, hvor vi ikke har guideservice, vil receptionen stå for udlevering af nøgler, anden hjælp, råd, tips og informationer.

Liftkortet

Liftkort vil i langt de fleste tilfælde være chip-kort, hvor der ikke skal bruges billede. Skal du medbringe et billede, vil det være oplyst på dit rejsebevis. I Frankrig, Østrig og Italien er liftkortet, der er inkluderet i grundprisen. Alle liftkort kan mod tillæg udvides til ankomst- og afrejsedag. På flere destinationer kan liftkortet desuden udvides til at dække et større område (se priser i faneblad under den aktuelle destination). Hel- og halvdagskort kan købes på destinationerne.

Mødetider

Ved busrejser 30 min. før afrejse. Ved flyrejser starter check-in 2 timer før afgang, og gaten lukker 1 time før.

Nøgleudlevering

Udlevering af nøgler foregår som udgangspunkt i receptionen på det hotel eller lejlighedskompleks, hvor du skal bo, medmindre andet står på billetten eller er aftalt med guiderne. I disse tilfælde vil guiderne informere jer herom. Nøgleudlevering samt indsamling af lejlighedsdepositum vil foregå fra kl. 16.00/17.00.

Parkering

Kør-selv-gæster skal være opmærksomme på, at der på mange destinationer skal betales P-afgift. Priserne varierer, men begynder typisk ved 300 kr./uge (betales i lokal valuta). Ved indendørsparkering og parkering i Alperne, er det desuden en god idé at bestille plads før ankomst.

Rygning

Alle fly, færger og busser er røgfrie. Vi gør desuden opmærksom på, at der i langt de fleste tilfælde er rygeforbud på indkvarteringsstederne.

Skileje

Du kan tilkøbe skileje enten ved bestilling af rejsen, eller senest 2 uger inden afrejse pr. telefon eller mail. Bestilling af skileje kommer ud på en voucher som du modtager på mail. Denne skal du vise i skiudlejningen på destinationen for at få dit udstyr udleveret. Guiderne på destinationen ved hvad du skal leje, og er for det meste at finde i skiudlejningen på ankomstdagen.

Det er selvfølgelig også muligt at leje ski når du er ankommet til destinationen. Fordelen ved at booke og betale skileje hjemmefra er, at du bare skal hente dem når du kommer frem. Hvis du vil leje ski selv når du ankommer, skal du bare henvende dig i den nærmeste skiudlejning. Hvis vi har guider på destinationen, vil de være behjælpelige.

Læs mere om skilleje her.

Skiskole

Vi tilbyder undervisning med dansk- eller engelsktalende skiinstruktører på alle vores destinationer. Priser på kurser kan ses i prislisten ved hvert land. Her oplyses også hvis dansk.

Læs mere om skiskole her.

Skiområdet / snesituation

Vi gør opmærksom på, at man i begyndelsen og slutningen af sæsonen må være forberedt på, at der er mulighed for, at ikke alle nedfarter og lifter er i drift og, at langrendsløjpenettet kun er delvist opkørt. Dette kan skyldes vejret eller et mindre antal gæster på destinationen. En sådan mangel berettiger ikke til refusion af rejsens pris.

Slutrengøring

Når man bor i lejligheder/hytter, fremgår det under de enkelte beskrivelser om slutrengøring er inkluderet i prisen. Hvis den ikke er, kan man selv gøre rent eller evt. betale et tillæg herfor på stedet. Hvis man ikke selv står for rengøringen skal lejligheden/ hytten stadig forlades i pæn og ryddelig stand, herunder skal opvasken være taget, køleskabet og opvaskemaskinen være tømt, og der skal være fejet. Hvis hytten/lejligheden ikke efterlades i ordentlig stand, vil man blive opkrævet et ekstra beløb.

Sygdom under rejsen

Bliver du syg under rejsen anbefaler vi dig at kontakte en læge lokalt. Vi anbefaler også, at du har tegnet en rejseforsikring, inden du rejser.

Transfer til hotel

Vores guider står klar i lufthavnen og guider dig til transferbussen som bringer dig til din destination.

Turistskat

Alle tursitskatter afregnes lokalt på dit overnatningssted. Turistskatter varierer lokalt.

Valuta

Frankrig, Italien og Østrig bruger Euro, og Norge bruger norske Kroner. Der findes hæveautomater på alle destinationer, ligesom man ofte kan veksle penge i den lokale bank. Det anbefales dog, at du har lidt lokal valuta med hjemmefra så du ikke står uden penge på ankomstdagen.

Find mere information om din rejse

Vigtigt før afrejse

Information og tjekliste på de vigtigste forberedelser inden afrejse, så du kan rejse trygt og bekymringsfrit.

Læs mere.

Ankomst til rejsemålet

Her finder du nyttig info til når du er ankommet, så du hurtigt kan komme på plads og nyde ferien.

Læs mere.

Din hjemrejse

Når opholdet nærmer sig sin afslutning, er der et par praktiske detaljer du bør være opmærksom på.

Læs mere.

Hotel information

På hotellet står vores imødekommende personale klar til at tage imod dig på ferien.

Læs mere.

Rejsende med fly

Den hurtigste vej til sneen er med fly. I Thinggaards flyrejser indgår altid transfer fra lufthavn til destination t/r.

Læs mere.

Rejsende med bus

Læn dig tilbage og nyd transporten fra et centralt sted nær din bopæl til din feriedestination.

Læs mere.

Rejsende med bil

Min tid, min fart. Er du mere til selv at bestemme hvornår du ankommer, så er der mere info her.

Læs mere.

Har du husket at bestille…

Parkering og ekstra services? Book hjemmefra, spar penge og gør rejsen nemmere.

Læs mere.

Skiskole

Skal du på skiskole, har vi samlet lidt praktisk information. Husk at bestille når du booker rejsen!

Læs mere.

Skilleje

Basis for en god skiferie er gost udstyr. Her finder du information og tips til skilleje.

Læs mere.

Rejsebetingelser

Her kan du læse vores rejsebetingelser ved køb af pakkerejser med Thinggaard Rejser.

Læs mere.

Kontakt os

Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Find vores kontakt information og åbningstider.

Læs mere.